Har fået et del kommentarer vedr. robotter og kunstintelligens, som jeg ikke vil belemre kalenderkiggerne med ... især fordi nogle overskrider grænserne for god netikette.
Jeg tror ikke BILA får solgt mange af deres 1. generations husholdningsrobotter. Størrelsen passer i øvrigt slet ikke til placering under danske standardjuletræer.
Kom til at tænke på om julekalenderen også skal omprioritere og spare 2% i år. Jeg har derfor skrevet til ministeren og bedt om svar ASAP.
PS. Undskylder at jeg pga. begyndende julestemning kom til at skrive medisteren i stedet for ministeren i en tidlige kalenderlåge. Håber ikke det kommer til at påvirke uddelingen af finanslovsgaver til smågymnasierne.
PPS. Har fået en påtale fra en energikyndig vedr. aflønningen af robotter: Den er helt gal med terminologien ... det hedder kWh. Hvis ikke tiden er med (h) er det løs snak om effekt og ikke forbrug. Og eleverne bør simpelthen ikke følge med i julekalenderen, hvis fagligheden ikke er i orden. UHA! Redaktionen kan kun beklage og lægge sig fladt som en udrullet brunkagedej klar til at blive skåret ud og bagt hårdt ved 180 gr.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar