4. december

Sådan! Responsen var mere i retning af LEGO Mindstorm end Shitstorm.
En Lego Fanrobot har faktisk henvendt sig og spurgt om muligheden for at komme i kontakt med familien fra 3.n's Lego-video. Robotten tilbyder at hjælpe med opvasken i familien. Han (eller den) har observeret, at der er problemer i køkkenet og problemer med bilkørsel.


Faktisk er han/den programmeret til at udføre køkkenarbejde i form af at sætte i opvaskemaskine, tømme opvaskemaskine og den slags rutinearbejde. Den tjenstvillige LEGO-robot har i videoen observeret, at familien faktisk har en opvaskemaskine. Så nu tilbyder den tjeneste for en opladning i ny og næ (anslået 2 kW pr. dag).
Og så er det også sådan, at LEGO-robotten kender en anden robot, der er ved at blive programmeret til førerløse biler. Og som den bemærker, kan det da kun gå fremad i forhold til kørslen i videoen.
Som alle robotter er den certificeret til at overholde de fundamentale tre love for robotter:
  1. En robot må ikke gøre et menneske fortræd, eller, ved ikke at gøre noget, lade et menneske komme til skade 
  2. En robot skal adlyde ordrer givet af mennesker, så længe disse ikke er i konflikt med første lov 
  3. En robot skal beskytte sin egen eksistens, så længe dette ikke er i konflikt med første eller anden lov
Set fra julekalenderredaktørens bord, kan det faktisk kun gå bedre i trafikken, hvis vi erstatter mennesker (som ikke respekterer trafiklovene) med robotter. 
Og måske skulle vi også have nogle flere LEGO-biler ud i trafikken?



Skriv en kommentar her på bloggen, hvis du overvejer at hyre en LEGO-robot til forefaldende husligt arbejde. Julegaveredaktøren sender gerne ønsker videre.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

28. december

Rekorden må være i hus; verdens længste julekalender. Kigger man nettet igennem (og det har redaktøren brugt juledagene på), er der mange ...