12. december

Flere gamle elever, og enkelte 3.g'ere, der husker de gode gamle julekalendere, har spurgt om der ikke snart kommer en konkurrence? 

I gamle dage, for 3-4 år siden, var der daglige konkurrencer med lodtrækninger hvor en gammel nisse gik rundt med en hue og fik gårsdagens vinder til at trække dagens vinder. Det var stort og godt og tilbage i de dage, hvor vi ikke skulle omprioritere. Gavebordet bugnede:


Daglige præmier med luksusæsker med fyldte chokoladefrøer og andre godter. Og der var legandariske trækninger, som da Tue (tidligere Pryt-formand) i 2015 måtte have hele gipsarmen ned i nissehuen:


Gamle lærere, og elever fra masseårgangene med 125 elever, husker den tid hvor Morsø Gymnasium ikke skulle omprioritere og spare alle mulige steder.
Men nu slår julekalenderen tilbage! Vi skal have nostalgi, og vi skal have konkurrencer i den gode gamle stil!!!!

Gæt hvem der holder jul på denne måde? Hint: Det kunne være en lærer, men I får ikke mere info ...

Arkivbillede

Send svar til pm@morsoe-gym.dk senest kl. 23 i aften. 

Der trækkes lod i morgen, og præmien vil blive overrakt personligt under torsdagskommunikationen og i pæn indpakning med miljøkorrekt genbrugsjulepapir.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

28. december

Rekorden må være i hus; verdens længste julekalender. Kigger man nettet igennem (og det har redaktøren brugt juledagene på), er der mange ...